Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Algoritmisk omsorg: om brug af AI og chatbots mod psykisk mistrivsel

september 14 kl.17:00 - 20:30

Det psykiatriske system er under et enormt pres, og flere gør gældende, at hvis teknologi kan bidrage til at afhjælpe mistrivsel, så vil det være uetisk at afvise denne mulighed. Omvendt anføres der store risici ved AI som støtte til sårbare borgere.


Program:

17:00 Sandwich, frugt, vand, netværk udenfor lokalet

17:30 Oplæg (1) med spørgsmål/svar

  • Tor Juul Groth
  • Anne Dorothee Müller
  • Benjamin Arnfred

18:45 Kaffe/te/fortsat netværk

19:00 Oplæg (2) med spørgsmål/svar

  • Melanie Ganz-Benjaminsen

19:25  Paneldebat / debat med publikum

Moderator: Jan Mainz, programdirektør

20:00 Tak for i aften

I mange lande ser man et stigende brug af AI-baserede samtalepartnere, såkaldte chatbots, hvor mennesker søger vejledning og støtte ikke blot for dagligdags bekymringer men også for psykisk mistrivsel.  Det rejser mange spørgsmål, som vi vil belyse i dette aftenseminar.

Er det muligt at udvikle og implementere AI-redskaber som med passende afgrænsning kan aflaste sundhedsvæsenet ved mildere former for psykisk mistrivsel?  Kan dette i givet fald frigive betydningsfulde ressourcer hos fagpersoner til de sværest syge patienter? Vil det være muligt at adskille brug af uregulerede, kommercielle AI’er fra brug af specialudviklede redskaber, hvor AI’en fungerer som en form for digital støtte, eventuelt ledsaget af professionelt opsyn


Kom og hør indlæg fra fagpesoner med stor indsigt i området og som hver leder projekter til belysning af problemer og potentialer:  

  • Anne Dorothee Müller 
    Leder projektet  “Secret Therapists: Conversational Agent Use in Child and Adolescent Mental Health”, som undersøger hvordan unge patienter bruger kommercielle AI-chatbots, som ChatGPT eller Snapchats My AI, til at få hjælp og støtte til svære tanker og følelser. Projektet støttet af Regionens Forskningspulje for Psykiatri.
  • Benjamin Arnfred
    Leder projektet “Hype to Healthcare: Paving the way for implementing AI in Danish Psychiatry”,som er det første danske projekt, der afprøver store sprogmodeller (LLM’er) direkte i psykiatrisk praksis for at undersøge om teknologien ved ansvarlig brug kan lette dokumentation og understøtte behandling. (Projektet støttet af Regionens Forskningspulje for Psykiatri).
  • Melanie Ganz-Benjaminsen 
    Leder af Developing TRUSTMIND: AI in Mental Health, som vil undersøge hvordan AI kan anvendes til af forbedre prioritering af indsatser og reducere ventelister. Projektet ser nærmere på algoritmer til screening – med særligt fokus på depression – og undersøger hvor der opstår problemer under udvikling og brug.  Projektets deltager omfatter forskere fra neurovidenskab, psykiatri, etik og jura. Projektet er finansieret af The Lundbeck Foundation Collaborative Projects-program.
  • Tor Juul Groth er digital produktleder ved Center for Digital Psykiatri hvor han arbejder med design, udvikling og udbredelse af digitale sundhedstilbud til mennesker med psykisk mistrivsel, aktuelt den kommende selvhjælpsplatform Bedre trivsel på sundhed.dk. Tor er forfatter til  rapporten ”Mental sundhed: Sådan ændrer AI danskernes søgen efter viden og hjælp”  og følger tæt, hvordan udbredelsen af chatbots og AI ændrer danskernes adfærd omkring mental sundhed.

Mødet vil engagere deltagere gennem spørgsmål til og debat med oplægsholdere, samt inviterede debatdeltagere Augusta Klingsten Peytz (cofounder og CEO Aisel) og Anders Colding-Jørgensen (adfærdspsykolog, simulationsdesigner). Debat mellem og med panelet vil blive indledt og modereret af; 

  •  Jan Mainz, professor, tidligere Region Nordjyllands psykiatridirektør, nu programdirektør for det 5-årige forskningsprojekt “Bedst for os”, der skal sikre bedre og hurtigere behandling til børn og unge med psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel (projekt støttet med 180 mio. kr af Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond.

Spørgsmål om mødet rettes til Henning Boje Andersen (hebq-at-dtu.dk). Mødet er arrangeret af IDA Risk og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS) i samarbejde med Center for Digital Psykiatri , og afvikles som et kombineret gå-hjem møde / aftenseminar. 

Pris: kr. 150. Medlem af DSKS/IDA Risk: kr. 50

Tilmelding

Vejledning for DSKS medlemmer til tilmelding

Detaljer

  • Dato: september 14
  • Tidspunkt:
    17:00 - 20:30

Sted

  • IDA Conference, København V
  • Kalvebod Brygge 31-33
    København,
    + Google Maps