Digitale løsninger giver nye formater for kvalitet

Vi skal tage de vigtige samtaler om sammenhængen mellem kvalitet og digitalisering i den kliniske praksis.

Indlæg af Klaus Larsen, IT-direktør i Region Nordjylland

Kvalitet i et moderne sundhedsvæsen

I den offentlige debat bliver digitalisering i sundhedsvæsenet indimellem diskuteret som en usikker vej, der potentielt kan gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen. Nogle frygter, at teknologiske løsninger erstatter den menneskelige kontakt og forringer patienternes oplevelse af omsorg. Men i et moderne sundhedsvæsen er digitalisering og kvalitet ikke modsætninger – tværtimod kan vi se dem som hinandens forudsætninger.

Digitalisering er et effektivt redskab til at skabe og opretholde høj kvalitet i sundhedsvæsenet, og der er et meget stort uforløst potentiale i de digitale løsninger, vi allerede kender i dag. Ved at integrere f.eks. kunstig intelligens og automatisering i daglig praksis kan vi forbedre både forebyggelse, behandlingsresultater og effektiviteten.

Teknologi skal tæt på den kliniske praksis

Med en aldrende befolkning og et stigende behov for pleje står sundhedsvæsenet over for en udfordring: Hvordan sikrer vi kvalitet, når der samtidig er færre kliniske medarbejdere til rådighed? Teknologi er en del af svaret. Men det kræver åbenhed, vilje og gode overvejelser om, hvordan vi integrerer teknologi i kvalitetsforståelsen. Det stiller krav om nytænkning, også af den sundhedsfaglige ledelsesopgave.

Digitale løsninger, som bliver en aktiv del af behandlingen, skal håndteres med samme sikkerhed og regulering som medicoteknisk udstyr og medicin. En række processer og modeller for klinisk afprøvning er i dag et krav for teknologianvendelse. Normalt følges CE-godkendelser, hvor det er klart defineret, hvad et produkt kan og ikke kan, samt hvordan det skal anvendes. Samtidig er det vigtigt at acceptere, at ikke al teknologi skal omfattes af den form for godkendelse. Eksempler på det er teknologi til  videokommunikation og skriftlige dialogværktøjer.

Kerneopgaven for det kliniske personale er at levere patientbehandling af høj kvalitet. Dette arbejde understøttes af teknologi, og det er digitaliseringsorganisationens kerneopgave at it-understøtte hospitalerne og skabe gode rammer for, at det kliniske personale kan fokusere på patienten, udredning og behandling. I en ideel verden mødes kliniske specialister på hospitalsgangene af it-specialister, der er rykket tæt på den kliniske praksis for at blive klogere på udfordringer og behov. Digitaliseringen skal drives af it-kompetencer og -ressourcer, som er synlige på hospitalerne. For al teknologi er tryghed og indsigt væsentligt, og her har sundhedsvæsenets it-organisationer et vigtigt ansvar.

Anvendelse af digitale løsninger handler i bund og grund ikke om teknologi. Det er en forandringsproces, der påvirker organisationens kultur, og hvor vaner og arbejdsgange, der er bygget op over længere tid, skal tilpasses de nye teknologier. Det kræver et ledelsesmæssigt fokus – samt vilje til forandring og tillid til teknologien.

Digital støtte i en stadig mere kompleks strøm af data

Sundhedsområdet udvikles hastigt med nye diagnostiske metoder, behandlingsformer og teknologier. Samtidig ser vi en stigning i antallet af komplekse, kroniske sygdomme og multimorbiditet.

Den stigende kompleksitet betyder, at personalet skal håndtere et væld af informationer fra forskellige kilder – fra patientens genetiske data og medicinske historie til nye realtidsdata. Der er samtidig flere samarbejdsflader, både internt mellem forskellige specialister og eksternt med andre sundhedsaktører. Personalet skal ikke blot være eksperter i et fagområde, men skal også kunne navigere i et landskab af vigtige informationer.

I takt med, at kompleksiteten stiger, øges risikoen for, at kvaliteten af behandlingen påvirkes. Det kan være udfordrende for selv de mest erfarne klinikere at overskue data og sikre, at hver patients behandling tager højde for alle behov. Det kan føre til forsinkelser i diagnostik, fejl i behandlingsplaner og manglende opfølgning, hvilket i sidste ende kan påvirke patientens helbred og oplevelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Her kommer digitaliseringen ind som en afgørende ressource. En teknologi som AI kan analysere store datasæt hurtigere og mere præcist end det menneskelige øje, identificere mønstre og risikofaktorer og foreslå optimale behandlingsstrategier baseret på de nyeste medicinske retningslinjer. Kliniske it-beslutningsstøttesystemer kan levere realtidsanbefalinger baseret på patientens data og hjælpe klinikere til at træffe beslutninger på et informeret grundlag hurtigt.

Særligt er der stort potentiale for et løft i kvalitetsarbejdet, når vi optimerer manuelle arbejdsprocesser med automatisering – en meget alsidig teknologi, som kan udvikles specifikt til de enkelte opgaver. Med en simpel software robot opsamles data, hvor de skabes, og kan deles, uden at skulle fortolkes, dikteres, skrives og skifte hænder. Det kan anvendes til opgaver, hvor man ønsker at benytte standardiserede genveje til at udrulle standardplaner og bestille f.eks. blodprøver og EKG. En visitation kan effektiviseres ved, at automatiseringen indsætter information i de relevante felter i henvisningen baseret på data, som er defineret af personalet. Automatisering nedbringer dobbeltregistrering og risikoen for fejltastning, så det giver værdi for både kvaliteten af data og for personalet.

Kvaliteten ligger også i tilgængelighed, egenmestring og patientens præmisser

Ydelser som telemedicin, videokonsultationer og online patientportaler tilbyder patienten digital adgang til sundhedsfaglige ressourcer. Det er værdifuldt i situationer, hvor tidlig opsporing og hurtig intervention kan forhindre sygdomsforværring eller unødvendig indlæggelse. Patienten behøver ikke tage fri fra arbejde eller rejse langt for at få den nødvendige opfølgning hos sundhedspersonalet. Tilgængeligheden forbedrer ikke blot patienternes tilfredshed, men kan føre til bedre behandlingsresultater. Når man som patient har nem adgang til sundhedsressourcer, vil man være mere tilbøjelig til at søge hjælp tidligt, følge behandlingsplaner og deltage aktivt i eget forløb.

Netop telemedicinsk hjemmemonitorering er et godt udgangspunkt for, hvordan vi bør arbejde med kvalitetsbegrebet. Patienter med kronisk sygdom har mulighed for at monitorere deres sundhedstilstand hjemme ved at måle blodtryk, infektionstal eller vægt, og sundhedspersonale kan gennemgå og vurdere resultaterne og kontakte patienten, hvis der er behov for yderligere behandling. For patienten giver telemedicin en oplevelse af egenmestring og tryghed – patienten oplever nærhed i sundhedsydelserne og en lettere hverdag. Telemedicin styrker desuden det tværsektorielle samarbejde og muligheden for faglig sparring, tillige med sparring på tværs af specialer. Og vi ved også, at telemedicinske løsninger er med til at forebygge forværring samt nedbringe komplikationer, indlæggelser og genindlæggelser. Med andre ord øger telemedicin kvaliteten i form af patientens oplevelse af egenmestring og nærhed til sundhedsvæsenet, som samtidig kan tilbyde sammenhængende forløb på tværs af sektorer og opnå en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige ressourcer.

Digitalisering kan nemlig indrettes på patientens præmisser ved at levere løsninger, der tager højde for den enkelte patients behov. Patienter får adgang til sundhedspleje, der imødekommer livsstil, medicinsk historie og præferencer, og resultatet er mere end en forbedret patientoplevelse – med individuelt tilpassede, digitale ydelser øges muligheden for bedre behandling og livskvalitet.

I en traditionel sundhedsmodel er borgerens adgang til ydelser defineret af geografiske afstande, åbningstider og personaleressourcer. Med digitale løsninger kan vi bygge en ny bro mellem patient og sundhedsvæsen. Det er afgørende at sikre, at de digitale løsninger er tilgængelige for alle, uanset socioøkonomisk baggrund eller teknologiske færdigheder. Løsningerne skal være lette at bruge og tilgængelige på tværs af forskellige platforme, så vi ikke skaber ny ulighed i adgangen til sundhedsydelser.

Sundhedsfaglige værdier skal mødes med teknologi i et nyt kvalitetsbegreb

Udgør kvalitetskrav i sundhedsvæsenet en barriere for udvikling og udrulning af digitale løsninger? Nej, kravene i sig selv udgør ikke en barriere, men vaner og kultur gør. Tiden og teknologien er moden til, at vi bør redefinere kvalitetsbegrebet, så spørgsmålet er snarere, hvordan et moderne sundhedsvæsen – særligt det danske, som i forvejen er langt fremme på den digitale front – definerer kvalitet.

For patienter i dag er der kvalitet i tilgængelig, nærhed og muligheden for sundhed på egne præmisser. Det er kvalitet ikke at være afhængig af andre. Ligesom der er kvalitet i at opleve sammenhængende forløb på tværs af sektorer.  For sundhedsvæsenet ligger kvaliteten også på flere områder. Som når en løsning baseret på kunstig intelligens hjælper personalet med at forebygge fald hos patienter på stuerne, så personalet kan bruge tiden, der hvor behovet er størst. Eller der, hvor en digital løsning giver et visuelt og opdateret overblik over patienter i aktive kræftforløb, og hjælper personalet til at handle proaktivt i forhold til kræftpakker og maksimale ventetider.

Kunstig intelligens bliver et nøgleelement i morgendagens sundhedsvæsen. Teknologien er stabil, har høj ydeevne og kan trænes. Løsningerne vil være certificeret på linje med andet medico udstyr  – det handler ikke om at mindske kravene, men om at forbedre certificeringsprocesserne. Det mest afgørende element er dog klinisk ledelse og personale, som strategisk og kompetencemæssigt involverer sig i den digitale værdiskabelse. På den måde kan vi balancere sundhedsfaglig kvalitet og teknologi. Digitale løsninger bidrager til mødet mellem patient og sundhedsvæsen, og de fysiske rammer – stadig bundet sammen af teknologi – vil fortsat være til stede, når der er brug for behandling og omsorg.