BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//DSKS - ECPv6.15.16//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-ORIGINAL-URL:https://dsks.dk
X-WR-CALDESC:Begivenheder for DSKS
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:UTC
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:UTC
DTSTART:20200101T000000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20211011T180000
DTEND;TZID=UTC:20211011T210000
DTSTAMP:20260828T113542
CREATED:20250223T154522Z
LAST-MODIFIED:20250223T154522Z
UID:4851-1633975200-1633986000@dsks.dk
SUMMARY:Seminar: Pandemihåndtering: Forudsætninger og vurdering
DESCRIPTION:Dato: Mandag den 11. oktober 2021\nTid: Kl. 18.00 – 21.00\nSted: IDA Mødecenter eller virtuelt \nDu kan nu se/gense videoen Pandemihåndtering: Forudsætninger og vurdering – Varighed: 02:21:44 \nSe video via dette link: Pandemihåndtering: forudsætninger og vurdering – Ingeniørforeningen IDA \n(HUSK når du starter video at klikke på Unmute\, så lyden kommer på.) \nPræsentationer fra mødet: \nHenning Boje Andersen\, professor emeritus\, Institut for Teknologi\, Ledelse og Økonomi\, Danmarks Tekniske Universitet\nMichael Bang Petersen\, professor\, Institut for Statskundskab\, Aarhus Universitet\nKjeld Møller Pedersen\, professor\, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi\, Syddansk Universitet \nSeminaret vil fremlægge data og analyser til at belyse faktorer som påvirker landes og specielt deres sundhedssystemers pandemihåndtering. \nSom optakt præsenteres den hidtil mest omfattende internationale analyse af pandemiberedskabet i alle verdens lande – som ved et sært tilfælde fremkom få uger inden verden hørte om en ny virus i Wuhan. \nDenne grundige analyse rangordnede landenes evne til at håndtere en epidemi\, men efterhånden som covid-19-pandemien skred frem viste det sig at landenes smittekontrol og dødelighed ingen sammenhæng havde med denne rangordning. \nKritikere har påpeget at analysens dominerende fokus på teknokratiske og kapacitetsmæssige faktorer har ledt til en systematisk undervurdering af sociopolitiske og sociokulturelle dimensioner. \nSeminaret vil belyse disse dimensioner ved bl.a. at fremdrage metoder og resultater fra det danske HOPE projekt med vægt på betydning af tillid\, legitimitet og adfærdsholdninger. \nTil slut vil seminaret belyse hvordan vi kan vurdere de direkte og indirekte virkninger af en pandemi. Dvs. hvad der bør tælle som effektiv eller så-god-som-mulig pandemihåndtering\, og dermed hvordan vi afvejer tab af leveår og kære\, tab af mental sundhed\, uddannelse\, arbejde\, frihed\, karriere og livsmuligheder. \n\nPROGRAM \n\n18:00 Sandwich\, forfriskninger\, networking\n18:30 Hårde og bløde faktorer bag effektiv pandemihåndtering: hvad kan vi lære af fejlskuddet med Global Health Security Index? v/Henning Boje Andersen\, professor emeritus\, Institut for Teknologi\, Ledelse og Økonomi\, Danmarks Tekniske Universitet\n19:10 Legitimitet\, tillid og adfærd. Nogle foreløbige resultater af Hope-projektet i forhold til sammenlignelige lande v/Michael Bang Petersen\, professor\, Institut for Statskundskab\, Aarhus Universitet\n19:50 Pause (kaffe te kage frugt)\n20:05 Hvordan vurderer vi effektiviteten af pandemihåndtering? Hvordan vægter vi konsekvenser af en pandemi og håndteringen af den? v/Kjeld Møller Pedersen\, professor\, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi\, Syddansk Universitet\n20:45 Diskussion\n21:00 Tak for i aften\n\nModerator: Niels Strandberg Pedersen\, fhv. adm. direktør\, Statens Seruminstitut \nChat/Zoom-moderatorer: Marie Lund\, strategy manager\, Pfizer Danmark; Pia Kjær Kristensen\, postdoc\, Aarhus Universitet \nFolder/flyer \n\nHårde og bløde faktorer bag effektiv pandemihåndtering: hvad kan vi lære af fejlskuddet med Global Health Security Index?\nHenning Boje Andersen\, professor emeritus\, Institut for Teknologi\, Ledelse og Økonomi\, Danmarks Tekniske Universitet \nSammenligninger af landes beredskab og måder at håndtere covid19-pandemien på kan potentielt afsløre hvilke faktorer\, der har betydning for håndteringen af fremtidige pandemier. Global Health Security Index (GHSI) er et storstilet internationalt forsøg på at måle og rangordne pandemiberedskab i stort set alle lande under FN – tilfældigvis lanceret umiddelbart inden Covid pandemien brød ud. Det har imidlertid vist sig\, at der ingen sammenhæng er mellem GHSI-analysens rangordning og landenes faktiske indsats mht. smittebekæmpelse og dødelighed. Da GHSI-analysen er så grundig og omfattende\, og da pandemien har affødt en hidtil uset mængde data\, kan vi forvente at drage lære af dens mangler. GHSI har primært haft fokus på teknokratiske og kapacitetsmæssige forhold (”hårde faktorer”) og i mindre grad vægtet de sociopolitiske og sociokulturelle dimensioner (”bløde faktorer”). GHSI-analysens fejlskud indikerer (for høj- og mellemindkomstlande)\, at forskelle i kultur og dermed adfærd spiller en større rolle for effektiv pandemihåndtering end forskelle i teknokratiske og kapacitetsmæssige forhold. Viden om virologi og behandling er afgørende\, men viden om adfærd og adfærdspåvirkning er tilsyneladende mindst lige så vigtig. \n\nHvordan vurderer vi effektiviteten af pandemihåndtering? Hvordan vægter vi konsekvenser af en pandemi og håndteringen af den?\nKjeld Møller Pedersen\, professor\, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi\, Syddansk Universitet \nEffektiviteten af pandemihåndteringen omfatter (mindst) følgende dimensioner: Landets økonomi/hjælpepakker; sundhedsvæsenets håndtering af udfordringerne; utilsigtede virkninger for ikke-covid-ramte; virkninger i øvrige sektorer; og politiske og administrative (beslutnings)processer. Fokus i oplægget vil primært være på sundhedsvæsenet\, den nationale økonomi samt udvalgte politiske og administrative processer. Jeg vil komme ind på virkningen på ikke-covid-ramte patientgrupper sammen med en vurdering af sygehusenes håndtering af senge-og kapacitetsudfordringerne herunder spørgsmålet om prioritering mellem patientgrupper. Uden at gå i for mange detaljer vil den samlede økonomiske håndtering af krisen også blive vurderet.  Man skal her huske\, at covid-19 var en sundhedskrise – ikke en økonomisk krise\, men dog med afledte økonomiske virkninger. \n  \nLegitimitet\, tillid og adfærd. Nogle resultater fra Hope-projektet i forhold til sammenlignelige lande\nMichael Bang Petersen\, professor\, Institut for Statskundskab\, Aarhus Universitet \nDen 10. september løftede Danmark alle corona-restriktioner\, og vi vendte tilbage til en mere normal hverdag. Hvordan nåede vi som samfund den milepæl? HOPE-projektet har fulgt danskerne – og en række andre lande – igennem hele pandemien. Sammenlignet med andre lande skiller Danmark sig særligt ud på én faktor: Tillid. Tilliden skabte både en international høj villighed til at lade sig vaccinere og en høj efterlevelse af myndighedernes andre anbefalinger omkring afstand\, håndvask og test. Oplægget sætter fokus på\, hvordan tilliden blev skabt og opretholdt under epidemien; hvordan tilliden i sig selv kan have modvirket mistrivsel; og hvordan myndighedernes tillid til borgerne er lige så vigtig under en krise som borgernes tillid til myndighederne.
URL:https://dsks.dk/begivenhed/seminar-pandemihaandtering-forudsaetninger-og-vurdering/
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://dsks.dk/wp-content/uploads/2025/02/Corona-STOP-colourbox-e1740325508548.jpg
END:VEVENT
END:VCALENDAR